ecig studie

Cigaretter er 20 gange mere skadelige end e cigaretter

Et nyt studie udført i det britiske sundhedsministerium konkludere at e cigaretter er langt mindre skadelige end cigaretter. Det har tidligere været fremme at e cigaretter skule være nærmest ligeså skadelige som cigaretter, men dette er altså ikke tilfældet, hvilket vi også har argumenteret for tidligere her på siden.

Dette studie må tages meget seriøst, da det er udført af en neutral instans, modsat mange af de andre studier der har været fremme i pressen, hvor bl.a. forskellige organisationer/virksomheder som har interesse i at svække e cigarettens image, har fået spalteplads i diverse medier uden at folk har undersøgt hvilke præmisser forsøgene er lavet under. Det er typisk lobbyister fra tobaksindustrien der har stået bag, og desværre har det virket i et ret så stort omfang, at bl.a. de danske politiker har ladet sig påvirke og har reguleret markedet for e cigaretter så meget, at det fremover ikke er muligt at sælge de nuværende produkter på markedet.

Dette studie burde være med til at medierne laver en selvransagelse og det samme gælder for mange politikker, og fremover sætter sig ind i sagerne inden de forfølger en historie som ikke holder vand, desværre er det et udtryk for hvilken retning det danske samfund er på vej hen. Et sted hvor ingen gider lave det nødvendige forarbejde, men handler ud fra hvem der kan påvirke dem.

Tilbage til undersøgelsen

Den ledende professor i undersøgelsen, Kevin Fenton, siger at der en risiko forbundet med det at bruge e cigaretter, men den er lille i forhold til cigaretter, da mange af de stoffer og kemikalier der er årsag til en lang række sygdomme i forbindelse med rygning ikke findes i e cigaretterne. Desuden påpeges det at det primært er eks-rygere som benytter e cigaretter,hvilket maner de historier til jorden som der har været omkring at e cigaretten var et stop på vejen til at skabe nye rygere. I stedet konkluderer undersøgelsen at e cigaretter er et rigtig godt middel til at få folk væk fra cigaretter, som er den største menneskedræber i samfundet.

 

Kilde: https://www.gov.uk/government/news/e-cigarettes-around-95-less-harmful-than-tobacco-estimates-landmark-review